Nogle tæpper er bare til pynt. Puttegøjsen er til at putte sig i! Et blødt og hyggeligt tæppe, der indbyder til sofa, strikketøj og lidt ekstra varme.
Tæppet er strikket i et smukt bladmønster, og det særlige ved mønstret er, at det ser ens ud på begge sider. Der er altså ikke nogen rigtig for- eller bagside – kun to lige fine sider at putte sig ind i.
Puttegøjsen er strikket på pind 4. Det røde tæppe er dog strikket på pind 4½, men du kan sagtens vælge en tyndere pind, hvis du foretrækker et tættere resultat. Det handler bare om at tilpasse antallet af gentagelser i diagrammet, så tæppet får den størrelse, du ønsker.
Et tæppe, der kan strikkes i netop den garnkvalitet og den størrelse, der passer til dig – og som er lige fint, uanset hvilken side der vender op. :)
Str: S (M) L (XL)
Mål (bredde x højde):
Small: 84 x 81,25 cm
Medium: 91 x 94 cm
Large: 98 x 99 cm
X-Large: 105 x 99 cm
Vejledende garn og forbrug
Blackhill Soft melange, www.garnudsalg.dk, 175m/50g, 100% uld:
5 (6) 7 (8) ngl - eller mindst 800 (1000) 1150 (1240) m
Alternative garner - garn som passer til pind 4 mm. Bløde garner er velegnede.
Strikkepind: Rundpind 4.0 mm, 60 eller 80 cm
Strikkefasthed:
1 rapport i højde og bredde: 12,5 cm høj og 14 cm bred. Målt vasket og spændt ud.
Strikkefasthed i glat: 22 m x 32 p = 10 x 10 cm i glat. Vasket, spændt ud, og derefter målt når det var tørt.