En af mine designervenner - Jytte Pallisgaard Olsen - står bag denne trøje med masser af mønsterstrik. Her får du virkelig dine udfordringer, hvis du elsker at strikke jaquardstrik.
Trøjen er strikket oppefra og ned i raglan. Arbejdet strikkes rundt og klippes op til sidst - hellere det end at strikke jaquard frem og tilbage. Jytte har fundet på sådan en god måde at gøre det på, så du kan være helt tryg. Der er også flere videoer til at støtte dig.
Nu skal du bare vælge farver. Vi ved godt det kan være svært, så vi har lavet nogle forslag til dig. Hovedfarven må du selv tage dig af :-).
Str.: S (M) L (XL) XXL (XXXL)
Færdig brystvidde: 98 (104) 110 (123) 129 (141) cm
Færdig længde: 62-64 cm
Vejledende garnforbrug - garnet er udgået:
Geilsk Tynd uld, 288m/50gr:
4 ngl Bundfarve (No. 1 Grafit er brugt til den mørke udgave) og
1 ngl af 6 mønsterfarver.
Se mine anbefalinger til alternativt garn på DENNE SIDE
Pindestørrelser: Rundpind nr 3, 80 cm og strømpepinde. Eller strik ærmerne med magic loop.
Strikkefasthed: 26m x 36p = 10 x 10 cm i glat
Tilbehør: 7 maskemarkører
8 knapper à 15 - 20 mm