Jeg har designet en nissehue. En fin, fin en, som har fået lidt bling,
Huen har fået en guirlande. Megasjov gimmick, men faktisk også anvendelig, for huen kan nemt hænges op.
Guirlandens ringe kan du lave i alle dine rester, og lige så lang du vil. Der går ca 2 gr rester til. Du kan gå på hovedet i resteposen. Det behøver ikke at være samme kvalitet - bare de har samme tykkelse (pind nr 3 garn).
Huerne startes oppefra med første ring, og sluttes af med ribkant og italiensk aflukning. Hvis du ikke orker denne aflukning, så finder du bare selv ud af det - huen kan godt bruges alligevel.
Der er 3 str huer, så hele familien kan få sig en guirlandehue.
Str.: Lille barn 0-2 år (stort barn 2-6 år) Voksen
Vejledende garnforbrug - Geilsk Tynd uld og Geilsk Bomuld og uld er udgået:
Geilsk Tynd uld (100% uld), 288m/50 gr: 2 ngl
ELLER
Geilsk Bomuld og uld, 232m/50gr: 2 ngl
ELLER
Gepard Pura Lana, 115m/50gr: 2 ngl
ELLER
Geilsk Tynd uld + Geilsk Kid Seta (tyndt mohair): 1 ngl af hver
Se mine anbefalinger til alternativt garn på DENNE SIDE
Pindestørrelser: Strømpepinde 3 mm til hestetømme/ringe + strømpepinde og/eller rundpind str 4 mm til selve huen
Strikkefasthed: 21m x 29p = 10 x 10 cm i glat med dbl garn eller enkelt garn
Info: Opskriften kommer som download i en separat mail. Gem den på din tablet/pc/telefon, da du har 20 downloads.