Jeg hedder Bente Geil og er 41 år. Min mand, Poul, er præst, og vi har 3 dejlige børn og en hund. Jeg er sønderjyde, men bor i Silkeborg, og indimellem længes jeg efter duften af Sønderjylland, som stiger mod mig, når jeg kommer syd for Kongeåen.

Da jeg var barn, var jeg næsten hver dag hos min farmor, som var syerske. Jeg så de store damer komme og prøve kjoler, der knitrede, sådan som silketaft nu engang gør. Og der findes ikke tal på hvor mange knapper, jeg har syet på lange snore.

Min strikkekarriere startede jeg i 6-7 års alderen.

Jeg startede på et lilla halstørklæde og strikkede og strikkede. Min mor sagde, at jeg skulle passe på, at øjnene ikke faldt ud, og at jeg måtte holde pause ind i mellem. Forstil jer, at øjnene faldt ud, hvis vi strikkede for meget! Puha, jeg blev helt bange, men jeg strikker stadig, til tider alt for meget, siger mine børn.

Som helt ung blev jeg bidt af en gal væv og uddannede mig i 1½ år på Århus Kunstakademi.

Efter nogle år som social- og sundhedshjælper måtte jeg tilbage til håndarbejdet, for det er det, som jeg brænder for.